Gavepolitik

Statens It har en striks gavepolitik for at undgå mistanke om partiskhed

For at undgå tvivl om de ansattes saglighed og upartiskhed i forbindelse med valg af leverandører har Statens It en striks politik for kontakt til leverandører - særligt med henblik på gaver o.l.

Overordnet gælder det for alle medarbejdere i Statens It, at man ikke må modtage gaver fra nuværende eller potentielle leverandører. Gaver dækker her ikke kun over fysiske gaver, men også fx forplejning, rejser, rabatter, tilskud osv. - og der er ingen bagatelgrænse. I praksis betyder det for eksempel, at ansatte i Statens It ikke modtager fx julegaver fra leverandører og samarbejdspartnere.

Hvis en medarbejder holder et oplæg el.lign., må vedkommende dog gerne modtage en påskønnelse i form af et 2-3 flasker vin såfremt værdien af disse er beskeden. I modsat fald må den ansatte ikke modtage dem.