ICY Security vinder udbud på Statens It’s kommende IGA-løsning

05-07-2019

Udbudsprocessen om levering og implementering af software til Statens It’s kommende løsning for identitets- og rettighedsstyring er overstået - og valget er faldet på virksomheden ICY Security

""

Efter et godt prækvalificeringsforløb med et meget kvalificeret felt, er der nu fundet en vinder af det udbud om en ny Identity, Governance & Administration(IGA)-løsning, som Statens It sendte i EU-udbud i februar måned.

Statens It har i dag, den 5. juli, underskrevet en kontrakt med ICY Security om levering og implementering af software til IGA-løsningen. Løsningen bliver bygget på standard Omada-software.

Formålet med den nye IGA-løsning er at strømline og optimere styringen af identiteter og adgangsrettigheder af Statens It’s ca. 23.000 brugere.

Vi har på få år fordoblet vores antal af brugere – og med udsigt til endnu flere nye brugere de kommende år, er identitets- og rettighedsstyring et meget vigtigt indsatsområde for os. Implementeringsopgaven kommer også til at omfatte opkobling med Moderniseringsstyrelsens nye HR-system, så vi sikrer en langt større grad af automatisering, sikkerhed og effektivisering af de personalemæssige og administrative processer for alle medarbejdere i Staten.

Michael Ørnø, direktør i Statens It

Statens It ser frem til samarbejdet med ICY Security og forventer at afslutte implementeringen af den nye IGA-løsning i løbet af Q3 i 2020.

For yderligere information eller spørgsmål, kontakt Christian Vidmar, chef for Indkøb & Sourcing i Statens It, på tlf: 7231 1229 eller send en mail til