Statens It kontakter ikke brugere eller borgere vedrørende adgang til MitID Erhverv
Statens It fik den 31. juli kendskab til, at en borger var blevet kontaktet telefonisk af en falsk ’betjent’ om en sag, som omhandlede ’national sikkerhed’ og var i relation til Statens It. Borgeren blev opfordret til at downloade appen Telegram og gav via den adgang til MitID Erhverv, hvorefter der blev trukket penge fra en foreningskonto.
Statens It anvender ikke Telegram til kommunikation med brugere eller borgere og vil ikke opfordre at installere appen.
Skulle man blive kontaktet på lignende vis, opfordrer vi til, at man kontakter vores servicedesk på tf. 7231 0001.