Torsdag den 12. maj kl. 12.45 skete der et større netværksnedbrud hos Statens It, hvilket lagde en række offentlige hjemmesider ned, herunder flere ministeriers og offentlige myndigheders hjemmesider. Nedbruddet forhindrede desuden adgang til mail og mødeplatforme.
Sidst på eftermiddagen lokaliserede Statens It årsagen til nedværksnedbruddet, og de fleste systemer og hjemmesider er oppe eller på vej op igen.
Problemet skyldtes en teknisk fejl i Statens It’s datacenter.
Kontakt: Presseansvarlig Linn Hoff Jensen +45 7231 0912