Hvordan kommer du i gang med at lytte til podcasts?
Du kan lytte til vores podcast via en podcast app eller afspille episoderne direkte her på siden.
Hvis du har en iPhone, iPad eller MacBook, har Apple allerede forinstalleret en podcast-app for dig. Apples forinstallerede app ‘Podcasts’ er fortsat det mest benyttede program til at afspille podcasts. Hvis du sidder ved en pc eller har en Android telefon, skal du selv hente en podcast-app. På android-telefoner gør du det via telefonens app store.
Det smarte ved at lytte til podcast gennem en app på en telefon er, at du kan lave noget andet, mens du lytter til din podcast. I en app kan du også abonnere på dine yndlingspodcasts og bede om at få en notifikation, hver gang der udkommer en ny episode af disse podcasts.
Du kan vælge at streame eller downloade en podcast. Hvis du streamer, så afspiller du podcasten direkte over internettet. Alternativt kan du downloade podcasten i app’en. Det betyder, at du kan høre den senere på tidspunkter, hvor din mobil ikke behøver at være på nettet.