Kom til jobdag hos Statens It og Udenrigsministeriet
04-08-2022Udenrigsministeriets it-drift og -service er på vej til Statens It. Det gælder såvel hos hjemmetjenesten i København som hos Danmarks repræsentationer i udlandet. Derfor søger vi lige nu dygtige specialister, der skal hjælpe med at indfri målet om at give Udenrigsministeriet it i verdensklasse.

Udenrigsministeriet er en vigtig livsnerve for Danmark – og ministeriets it-drift og -service er central infrastruktur. Statens It er ved at overtage Udenrigsministeriets it-drift og –service, og vi søger derfor nogle dygtige specialister til serverdrift, netværk, brugeradministration og servicedesk.
I den forbindelse inviterer Udenrigsministeriet og Statens It i fællesskab til en jobdag onsdag den 17. august kl. 15.00-17.00 hos Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads i København. Her kan du høre om opgaverne og møde dine måske kommende kolleger.
Vi giver en forfriskning og mulighed for uformelt at møde en række af de medarbejdere og ledere i Statens It og Udenrigsministeriet, som måske bliver dine nye kolleger og ledere. Samtidig får du mulighed for at spørge ind til opgaverne for Udenrigsministeriet og arbejdslivet i Statens It.
Direktør i Udenrigsministeriet Erik Brøgger Rasmussen vil beskrive Udenrigsministeriets opgaver for Danmark, mens direktør i Statens It Michael Ørnø vil fortælle om det faglige transitionsprojekt (Statens It´s overtagelse af Udenrigsministeriets it-drift og -service) og de faglige perspektiver. Derudover vil der være nogle medarbejdere og ledere, som vil fortælle om teknikken, serverdrift, firewall & core, plus it-servicen mv.
Tilmelding
Vi skal vide, om du kommer, men holder det naturligvis for os selv. Det er derfor vigtigt, at du tilmelder dig via dette link: Kom til jobdag hos Udenrigsministeriet og Statens It | Statens It (nemtilmeld.dk)
Tilmelding skal ske senest mandag den 15. august klokken 12:00. Husk at medbringe gyldig legitimation på jobdagen.
Vi glæder os til at se dig og præsentere de spændende jobmuligheder, vi har.
De ledige stillinger
Du kan læse mere om de ledige stillinger i forbindelse med transitionen her: