Statens It er blevet ISO 20000-certificeret

15-05-2019

Det gik over al forventning, da Statens It i februar fik besøg af tre auditorer fra DNV, til opfølgningsaudit af ISO 27001: Ledelsessystem for informationssikkerhed og certificeringsaudit af ISO 20000: IT Service Management System

""

ISO 20000-certificeringen har været længe undervejs, da SIT’s procesmanagere siden 2016 har udviklet, forbedret og dokumenteret processerne, så de 251 krav (+ det løse) kunne indfries - og det blev de da vi i februar fik besøg af auditorer fra DNV.

Auditorerne var ovenud imponerede over arbejdet, samt den åbenhed de mødte hos alle medarbejdere. Det resulterede i et fint resultat af opfølgningsaudit af ISO 27001 og en indstilling til en ISO 20000-certificering uden nogen afvigelser på begge audits. 

Fokus på at skabe værdi

Godt, velforberedt og veltilrettelagt. Sådan begyndte Lead Auditor, Marianne de Montis, sin tilbagemelding efter at have afsluttet en uge med audits i Statens It. Først gennemgik hun de tre fokusområder for ISO 20000: Rapportering og kommunikation til kunder, leverandørstyring & outsourcet drift og Service Continuity & Availability. Inden for alle tre områder demonstrerede Statens It en høj grad af kontrol og styring. Desuden tilføjede Marianne de Montis:

- Det er tydeligt, at Leadership gennemsyrer samtlige niveauer af jeres organisation. Der er fokus på at arbejde pragmatisk, enkelt og hele tiden med fokus på at skabe værdi - ikke kun internt, men også mod kunderne. Det har været en fornøjelse at auditere jer, og vi er kun blevet mødt med engagement, energi og åbenhed. Sidstnævnte er særligt kommet til udtryk ved, at mange medarbejder har delt gode tanker om potentielle udviklingsområder og forbedringer.

Den nye certificering kom i hus 

Mandag den 25. marts 2019 modtog Statens It den endelige ISO 20000-certificering, der nu hænger i receptionen i Ballerup. Vores direktør havde svært ved skjule stoltheden over den flotte tilbagemelding:

- Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så stolt af organisationen. Det viser, hvor stærk en motivation og kultur, vi har her i Statens It. På mange måder forener vi i Statens It det bedste ved at være en offentlig organisation og samtidig være kundedrevet, lød det fra direktør Michael Ørnø.