Julekalender, 5. december. Niels Ivar Bech - Regnecentralen

05-12-2017

Vores direktør, Michael Ørnø, har opkaldt alle vores mødelokaler efter store it-personligheder.
På opfordring er portrætterne lavet til en julekalender som du kan følge på vores hjemmeside alle hverdage i december måned. 
Læs mere og deltag evt. på rundvisningerne med direktøren her.

---

(1920 – 1975)
Uddannet lærer
Direktør på Regnecentralen 1957-1971

Niels Ivar Bech er en af de helt centrale personer i udviklingen i IT-branchen i Danmark. Som direktør i en lang årrække for Regnecentralen var han den samlede kraft under firmaets storhedstid fra slutningen af 50’erne til slutningen af 70’erne, hvor der gik ned af bakke.

Regnecentralen var blev skabt som en videreførsel af arbejdet omkring Danmarks første datamaskine DASK. Trekløveret bag Regnecentralen var ud over Bech, professor Richard Petersen og Bent Scharøe Petersen, der var chefdesigner på DASK.

De legendariske datamater DASK, GEIR, RC4000, RC8000 og RC9000 blev skabt under hans ledelse. Regnecentralen var ligeledes fra starten førende på softwareprodukter som Algol og moderne operativsystemer til hardwaren.

Regnecentralen lancerede også mikrodatamater som Piccolo, Piccoline og Partner, der kørte CP/M og ofte blev programmeret i Compass Pascal eller PolyPascal, som det senere kom til at hedde. Det offentlige og undervisningssektoren var store kunder. Disse maskiner blev med tiden udkonkurreret af IBM PC standarden med MS-DOS.

Regnecentralen lukkede endeligt i 1993. Dansk Data Elektronik (DDE) blev skabt i 1975 og havde succes med maskiner som SPC/1 og SuperMax. De lukkede i 2001 og dermed var det slut med store generelle danske computer hardware virksomheder.

Dansk Datamuseum er opkaldt efter Niels Ivar Bech - The Niels Ivar Bech Computer Museum. Charles Simonyi, der hos Microsoft udviklede Word og Excel, var som ung ansat på Regnecentralen og har doneret en million kr. til museet, der ligger her i Ballerup.