Projektpakken

Den samlede projektpakke skal sikre, at Statens It, kunden og kundens leverandør i forbindelse med etablering af nye løsninger får afstemt forventningerne samt ekspliciteret alle ønsker, behov, sammenhænge og begrænsninger.
 

 

Kort om processen

Statens It fremlægger projektpakken på projektafklaringsmødet for kunden med det formål at komme godt fra start. Efter afklaringsmødet sender Statens It projektpakken til kundens brug inden opstartsmødet i fase 1 Initiering.

Herunder kan du se, hvornår kunden, kundens leverandør og Statens It anvender materialet i projektpakken i projektforløbet i nedenstående projektfaser. Efter aftale udfylder kunden og eventuelt kundens leverandør i samarbejde med Statens It relevant materiale i en fase og opdaterer materialet løbende i næste fase i takt med at projektet gennemføres.
Projektpakke_web.png

Initiering indeholder projektopstart herunder forventningsafstemning for projektet og systemarkitektur. Gennemførelse indeholder udvikling og test. Idriftsættelse indeholder implementering, test og udrulning.

Vejledning

Ved etablering af nye løsninger er det vigtigt at kunden får udarbejdet udkast til systembeskrivelse og instruks til installation i starten af processen under Initiering, og som løbende skal opdateres under gennemførelse. Instruks til drift er ligeledes nødvendigt senere i processen under Gennemførelse og Idriftsættelse, for at Statens It kan yde en sikker og stabil drift.

Hvis Statens It ikke modtager instruks til installation fra kunden (kundens leverandør), er der større risiko for fejl i installationen, og at Statens It og eventuelt kundens leverandør skal bruge længere tid end planlagt på installationen med større omkostninger for kunden som følge. Derudover kan Statens It ikke påtage sig et driftsansvar og leve op til SLA ved manglende instruks til drift.

Links til relevante dokumenter i pakken:

  1. Udkast til projektplan for systemoprettelser (blanket)
  2. Systemindberetningsformular (blanket)
  3. Serverindberetningsformular (blanket)
  4. Tro- og loveerklæring fra ekstern konsulent (blanket)
  5. Anmodning om konsulentadgang til systemer (blanket)
  6. Driftsdokumentation (skabelon, driftsmodeller og vejledning)
  7. Driftsprøve (skabelon)